top of page

Sonar Music søger lokalkonsulent til at udvikle vores klub i København 

Vil du være med til at udvikle Sonar Music i København?
Sonar Music er en del af Youth For Christ og driver ugentlige musikklubber for unge, der vil lave musikproduktion, rap, sang og sangskrivning. Vi har et særligt fokus på af skabe fællesskab og formidle troen gennem musik og udvikling af ny musik. 

Ud over klubberne arbejder Sonar Music med at styrke vækstlaget i dansk musik ved at hjælpe unge artister og bands godt på vej, med udstyr, sparring og fællesskab. Din primære opgave bliver at udvikle klubmiljøet i København og få et frivilligt team op at stå omkring det.

Dine opgaver bliver centreret omkring følgende:

  • Rekruttering og opbygning af et frivilligt team omkring Sonar Music i København.

  • Drift og udvikling af klubmiljøet, herunder den ugentlige musikklub.

  • Udvikling af Sonar Music's rolle i vækstlaget i dansk musik, fx gennem sparring, udstyr og events for unge artister og bands.

  • Samarbejde og kommunikation med lokale samarbejdspartnere, kirker og fællesskaber, som støtter op om Sonar Music.

  • PR og kommunikation omkring Sonar Music.
     

Om dig

  • Du brænder for, at teens og unge musikere og artister får gode muligheder for at udvikle sig og finde fællesskab.

  • Du har selv kendskab til Logic Pro, Ableton eller FL Studio og kan producere musik til husbehov.

  • Du er ung og ønsker at få konkrete og praktiske erfaringer i feltet omkring klubudvikling, frivillighedsledelse og musik.

  • Du er god til at se muligheder i andre og kan motivere og involvere et team.

  • Du har overblik og arbejder struktureret med at løse opgaver.

  • Du er troende og en del af en lokal kirke.
     

Vi tilbyder

  • Frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, med jævnlig sparring og check-in med kolleger i både Aarhus og København.

  • Stor frihed til at bidrage til løsninger og muligheder i arbejdet.

  • Mulighed for at få relevant erhvervserfaring på dit CV.

  • Deltagelse i YFC's trænings- og udviklingsmiljø Lederkatapulten.

  • Du bliver en del af en stab på tværs af hele landet, der alle arbejder for, at unge får en fair mulighed for at møde kristen tro
     

Stillingen er på 5-7 timer om ugen med løn efter aftale.
Du skal forvente aftenarbejde i forbindelse med klubaftener og teammøder. Tiltrædelse snarest.
 

Ansøgninger sendes til Jonatan på jonatan@yfc.dk senest d. 6. oktober. 
 

Vi tror på, at mennesker kan udtrykke sig på forskellige måder. Derfor må du gerne sende din ansøgning som en video i stedet for skriftligt, hvis det passer dig bedre. 

Sender du video, må du gerne:

  • Holde den på 2-3 minutter.

  • Optage den uformelt på din telefon, det behøver ikke være professionelt produceret.

  • Sende den som link (fx til en delt fil) eller vedhæftet fil til jonatan@yfc.dk.

YFC Danmark arbejder for, at alle unge må få en fair mulighed for at møde kristen tro.
YFC er en fælleskirkelig ungdomsorganisation med ca. 2.600 medlemmer i Danmark og arbejde globalt i mere end 110 lande. Læs mere om www.yfc.dk

bottom of page