top of page

Hvordan står det til i kirkelige ungdomsarbejde i dag i Danmark?

Hvordan finder unge deres tro i dag i et samfund, hvor religion ikke længere er en selvfølge, men et valg? Med afsæt i både empiriske undersøgelser, praksis og refleksion under søger “Jeg tror bare lige, jeg selv finder ud af min tro” væksten som har været i det kirkelige ungdomsarbejde over de seneste år, hvordan tro og åndelig dannelse udspiller sig i et sekulariseret Danmark, og hvilke muligheder og udfordringer det skaber for kirkeligt ungdomsarbejde.
 

Bogen præsenterer med sine første kapitler nye undersøgelser af de evangelikale ungdomsgrupper i Danmark, som suppleres med bidrag fra forskellige forfattere om centrale temaer hos ungdommen som dannelse, evangelisation, bibellæsning, bøn, fællesskab med de ældre generationer og ledelse af unge. 

 

Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller interesserer sig for kirkeligt ungdomsarbejde og til dem, der ønsker at forstå, hvordan tro formes i en tid præget af individualisering, valgfrihed og søgen efter mening.

For midt i det sekulariserede landskab spirer der noget, et åndeligt stemningsskifte.

 

Bogen er på 250 sider og er udgivet af YFC Danmark i samarbejde med en lang række kirkelige ungdomsorganisationer. 

 

BEMÆRK

Vi er desværre blevet opmærksomme på en række korrekturfejl i bogen. Fejlene er opstået i produktionsfasen, hvor den fil, der er blevet tryk, beklageligvis ikke var den fil, som blev godkendt af redaktørerne Rasmus Lund Jonstrup og Thomas Willer. Den trykte udgave indeholder derfor en række korrekturfejl. Rasmus og Thomas har lagt et stort, fagligt og seriøst arbejde i bogen, og derfor beklager vi meget, at denne produktionsfejl er sket.

 

Der vil snarest muligt blive udgivet et rettelsesblad med korrektioner af de fejl, som kan have betydning for bogens indhold.

 

YFC er udgiver af bogen og tager derfor det fulde ansvar for denne fejl. Vi kan fortsat stå inde for bogens indhold og de undersøgelser, den bygger på, og oplever, at bogen udgør et vigtigt bidrag til det kirkelige ungdomsarbejde.

 

Vi beklager den ulejlighed, som fejlene måtte medføre, og takker for forståelsen.
 

Bog: Jeg tror bare lige jeg selv finder ud af min tro

200,00 kr.Pris
Antal
    bottom of page