Vi søger en studentermedarbejder som brænder for  YFC og særligt Wave på Fyn

Vi har i YFC et spændende og spirende arbejde på Fyn. I 2020 opstartede vi Wave i Odense som er kommet godt igang, og vi har endnu flere drømme for fremtiden. Da vores nuværende studentermedarbejder stopper til sommer, søger vi en ny ildsjæl til at understøtte YFC´s arbejde i Odense og på Fyn. 

Visionen for Wave er at samle unge i alderen 16-25 til events, hvor vi ønsker at give ethvert ungt menneske muligheden for at møde Jesus. WAVE er et tværkirkeligt projekt, som samler lokale kirker om at nå ud til endnu flere unge med evangeliet. Vi ønsker at skabe festlige, nærværende og meningsfyldte events, som er åbne og relevante for enhver. Wave afholdes regelmæssigt i Aarhus, Odense og København. Læs mere om wave her

Om jobbet

Din opgaver bliver centreret omkring følgende:

  • Rekruttere, motivere og facilitere et team, som består af unge fra målgruppen. Disse unge skal repræsentere forskellige kirker og fællesskaber.

  • Planlægning og idéudvikling af events for unge i alderen 15-21. Herunder aftaler med talere, bands, kirker og frivillige.

  • Samarbejde og kommunikation med de lokale kirker og fællesskaber, som er støttende omkring Wave.

  • PR og kommunikation omkring Wave events.

  • Hjælpe og støtte udvikling af foreningslivet og medlemskaber omkring Wave. 

 

Om dig

  • Du brænder for at unge må få en fair mulighed for at møde kristen tro.

  • Du ønsker at få konkrete og praktiske erfaringer omkring ledelse af events og frivillige.

  • Du er god til at se muligheder og brænder for at være en del af et projekt.

  • Du kan se muligheder i andre og motivere samt involvere teamet og frivillige.

  • Du har overblik og arbejder struktureret med at løse opgaver.

  • Du er troende og en del af en lokal kirke.

 

Vi tilbyder

  • Stor frihed til at bidrage til løsninger og muligheder i arbejdet.

  • At du kommer til at indgå i et dynamisk teamsammenspil med andre YFC ansatte, herunder lokale Wave konsulenter i Aarhus og København. Du forventes desuden at tage del i vores stabssamling.

  • Fuld adgang til YFC’s træning og inspiration samt ledelse, idéudvikling og sparring med andre ansatte i YFC.

  • Mulighed for at få relevant erhvervserfaring på dit CV.

Stillingen er i udgangspunktet på 5 timer ugentligt med løn efter aftale. Du skal forvente aftenarbejde i forbindelse med afvikling af events og teammøder. Tiltrædelse snarest.

 

Ansøgninger sender til landsleder David Mortensen på david@yfc.dk senest 1. juni 2022. Spørgsmål om stillingen kan rettes til Jonas Degn på jonas@yfc.dk

 

YFC Danmark arbejder for, at alle unge må få en fair mulighed for at møde kristen tro og Jesus.

 

YFC er en fælleskirkelig ungdomsorganisation med ca. 2.100 medlemmer i Danmark og arbejder globalt i mere end 110 lande. Læs mere: www.yfc.dk.