
Outreach til
Papua Ny Guinea
Dato for turen ej fastlagt
Rejs med YFC og MAF CO-PILOT til Papua Ny Guinea og få en oplevelse for livet. Du vil blive udfordret, opleve glæden ved at hjælpe, komme til at gøre en forskel og opleve nogle af verdens fjerne afkroge.
Om turen
Er du klar på at blive udfordret og at mærke glæden ved hårdt arbejde, som gør en forskel for andre, der har brug for din hjælp?
Er du klar til at blive fløjet ud til verdens fjerne egne og sammen med dit team bringe håb og hjælp til verdens mest isolerede? Og er du klar på at være en del af et fællesskab med fokus på liv, tro og Gud?
Hvis du er mellem 20-30 år og klar på at komme afsted på en rejse til Papua Ny Guinea, kan du tilmelde dig her på siden.
Denne outreach går til den lille by Wewak i Papua Ny Guinea, der ligger på den nordlige kyst på øen Ny Guinea. Her skal du sammen med dit team og ansatte fra MAF's vedligeholdelsesteam i PNG arbejde på forskellige bygge- og renoveringsopgaver i Wewak. Eksempelvis reparere tag, bygge hegn, male eller lave havearbejde. Derudover bliver der tid til at bruge tid med de pilotfamilier der er udstationeret i Wewak og have fællesskab med dem i det lille isolerede samfund. Der vil også blive tid til at opleve de flotte omgivelser som byen Wewak er placeret i og bruge tid med dit team.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er en meget lang rejse for at komme til Wewak og at forholdene (herunder hygiejne og sanitære forhold) er anderledes end i Danmark. Dette skal man som deltager være indstillet på og indforstået med.


Praktisk info
Turen er udskudt til 2023, når datoen er fastlagt offentliggøres denne her.
Arrangør
YFC Danmark og MAF CO-PILOT samarbejder om at skabe indholdet af turen.
Begge organisationer har et fælles mål om, at unge må sendes i mission. Du kan læse mere om MAF CO-PILOT på mafcopilot.dk
YFC DK er arrangør af turen og varetager forpligtigelser omkring økonomi m.v.

