
Outreach til
Papua Ny Guinea
Uge 27 og 28, Sommeren 2023
(TILMELDINGEN ER LUKKET, MEN DU KAN SKRIVE DIG PÅ VENTELISTE)
Om turen
Er du klar på at blive udfordret og at mærke glæden ved hårdt arbejde, som gør en forskel for andre, der har brug for din hjælp?
Er du klar til at blive fløjet ud til verdens fjerne egne og sammen med dit team bringe håb og hjælp til verdens mest isolerede? Og er du klar på at være en del af et fællesskab med fokus på liv, tro og Gud?
Hvis du er mellem 22-30 år og klar på at komme afsted på en rejse til Papua Ny Guinea, kan du tilmelde dig her på siden.
Denne outreach går til den lille by Mt. Hagen i Papua Ny Guinea. Her skal du sammen med dit team og ansatte fra MAF's vedligeholdelsesteam i PNG arbejde på forskellige bygge- og renoveringsopgaver. Derudover vil der også være brug for hjælp til andre opgaver - eksempelvis hjælpe til i byens skole. Derudover kan det være at reparere tag, bygge hegn, male eller lave havearbejde. Yderemere bliver der tid til at bruge tid med de MAF-familier og udsendte der er udstationeret i Mt. Hagen og have fællesskab med dem i det lille isolerede samfund. Der vil også blive tid til at opleve de flotte omgivelser som byen Mt. Hagen er placeret i og bruge tid teamet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er en meget lang rejse for at komme til Mt. Hagen og at forholdene (herunder hygiejne og sanitære forhold) er anderledes end i Danmark. Dette skal man som deltager være indstillet på og indforstået med.


Praktisk info
Turen er i uge 27 og 28. De endelige datoer er ikke helt fastlagt, men forventningen er tirsdag d. 4. juli- søndag d. 16. juli med afrejse og hjemkomst i enten Københavns eller Hamborg lufthavn.
Prisen for turen er 26.000 kr. for personer, som ikke er medlem af én af YFC's lokalgrupper (herunder MAF CO-PILOT).
Prisen for medlemmer er 9.000 kr.
Medlemskab af MAF CO-PILOT/YFC DK koster 75 kr. om året. Deltagerbetalingen betales ved tilmelding.
Deltagerprisen dækker over:
-
Fly til og fra Papua Ny Guinea
-
Transport under opholdet i Papua Ny Guinea
-
Kost og logi i Papua Ny Guinea
-
Andre udgifter forbundet med besøg og aktiviteter på turen.
Du skal selv sørge for:
-
Nødvendige vaccinationer (se ssi.dk eller egen læge)
-
Ansøge om - og betale for visum(forventet 240 USD)
-
Lommepenge + udgifter til mad under rejsen til/fra PNG
-
Transport til og fra lufthavnen
Ved tilmelding beder vi om forskellige oplysninger om helbred o.l. På baggrund af en vurdering af dine oplysninger forbeholder vi os ret til i 7 dage efter din tilmelding at annullere denne. I dette tilfælde tilbagebetaler vi selvfølgelig det fulde beløb. Vi forbeholder os ligeledes til at aflyse turen til alle tider hvis dette vurderes nødvendigt. I dette tilfælde tilbagebetaler vi selvfølgelig også deltagerbetalingen.
Turen bliver udfordrende, og det er vigtigt for os, at sikkerheden og forventningen til turen er den rette. Derfor er det et krav for deltagelse på turen at du deltager i en:
- Informationsaften inden afrejse d. 26 maj i Aarhus kl. 17-21
- Evalueringsaften efter hjemkomst d. 1. septemper i Aarhus kl. 17-21
Arrangør
YFC Danmark og MAF CO-PILOT samarbejder om at skabe indholdet af turen.
Begge organisationer har et fælles mål om, at unge må sendes i mission. Du kan læse mere om MAF CO-PILOT på mafcopilot.dk
YFC DK er arrangør af turen og varetager forpligtigelser omkring økonomi m.v.
